Q&A

Hvad kan du godt lide ved at være forfatter?

Jeg elsker at udforske verden og mennesker i små bidder gennem historierne, og jeg elsker friheden til at tilrettelægge mit arbejdsliv, som jeg synes. Jeg havde en ganske kort periode, da jeg var yngre, hvor jeg troede, at jeg skulle ”være noget med mennesker”. Men jeg er ikke egnet til at blive psykolog eller sygeplejerske eller sådan noget, og jeg føler faktisk, at jeg på en eller anden måde arbejder med mennesker, når jeg skriver mine bøger.

Hvordan kan du leve af at skrive?

De fleste forfattere tjener deres penge på noget andet end at skrive bøger, lader jeg mig fortælle – de holder foredrag eller arbejder med kommunikation eller har et helt andet job ved siden af. Jeg vil gerne leve af at skrive bøger, så jeg lever af bibliotekspenge og royalties (og legat det ene år, jeg indtil videre har været heldig at få tildelt et beskedent beløb).
Nu skulle man tro, at eftersom jeg lever for meget lidt, så må jeg have en rig direktørmand, der kører Audi og arbejder hele tiden. Det har jeg ikke. Min mand arbejder 28 timer om ugen og tjener heller ikke alverden (og før nogen råber på ligestilling: jeg har naturligvis den helt klare ambition at forsørge min mand hurtigst muligt).

Hvorfor skriver du romance?

Et bedre spørgsmål ville faktisk være: Hvorfor ventede du så mange år med at begynde at skrive romance? For når jeg tænker over det, kan jeg faktisk huske, at en af mine yndlingsbeskæftigelser som barn og ung var at digte kærlighedshistorier oppe i hovedet. Jeg husker det, som om jeg mest læste gys, når jeg læste bøger, men jeg havde alligevel også noget med kærlighedshistorier. Det fremgår også ret tydeligt af de fleste af mine ungdomsbøger, men det var først, da ideen til Hjerterdame dukkede op, at jeg gik all in. Mens jeg skrev den, vidste jeg ikke engang, at det var en romance, jeg skrev (jeg er ikke sikker på, jeg vidste, hvad en romance var). Jeg troede bare, det ville blive en YA eller NA om at finde sig selv.

Hvordan fik du ideen til Hjerterdame-serien?

Jeg sad en sen aften (okay, klokken var måske kun 21.30, men min mand var gået i seng, og jeg var nok på vej) og læste clickbait-artikler om amerikanske lærerinder, som havde haft forhold til deres elever. Nogle af dem var blevet gift, nogle af dem var endt i fængsel. Jeg syntes, det var så fascinerende, og jeg undrede mig virkelig over, hvordan sådan en historie ville se ud på dansk, og hvorfor i alverden jeg aldrig var stødt på den ide udført på bog før.

Hvad er dit yndlingsromancepar?

Jeg har fået mig et nyt yndlingspar, som rent faktisk kommer fra en bog: January og Augustus fra Strandlæsning af Emily Henry. Jeg elskede den bog, var dybt opslugt af den og fik seriøse mindreværdskomplekser på den der lækre måde, der giver mig blod på tanden for selv at blive dygtigere.

Hvad læser du selv?

Alt muligt. Jeg har ikke rigtig nogen yndlingsforfatter, men plukker lidt hist og her. Jeg er begyndt at gemme forskellige bøger på Goodreads for at huske alle de særligt gode læseoplevelser, jeg har haft, for ellers glemmer jeg dem. Du kan se min liste, som løbende opdateres langsomt, her: https://www.goodreads.com/author/show/4052263.Julie_Clausen.

Hvorfor kan jeg ikke finde dig på Instagram?

Det korte svar ville være at henvise til det interview, der ligger offentligt på DR, hvor jeg har udtalt, at ”sociale medier er roden til alt ondt” (https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/et-knald-med-en-gymnasieelev-eller-et-kedeligt-parforhold-julie-paa-27-skriver). Jeg kan, som det måske fremgår, nogle gange godt blive lidt sort/hvid i min retorik.

Det lidt længere svar er, at jeg virkelig ikke bryder mig om det. Min hjerne bliver afhængig af dopaminfixet, og – for nu bare at være helt ærlig – Instagram forringer både min livkvalitet og stjæler min arbejdstid. Men jeg vil selvfølgelig virkelig gerne følge med i, hvad I synes om mine bøger, så jeg orienterer mig jævnligt under hasttagget #julieclausen (og skynder mig derefter at komme væk derfra, inden min hjerne får gode dopaminfixideer). Så selvom jeg ikke er derinde (officielt), så ser jeg alt, hvad der bliver skrevet, og jeg er super taknemmelig for, at I læser mine bøger, tager billeder af dem og anmelder dem.

Hvis du gerne vil i kontakt med mig, så er jeg på Facebook (jeg har det lidt bedre med Facebook), og ellers er du meget velkommen til at sende mig en god, gammeldags mail. Min hjerne elsker også at få mails.